Lundfamiliens rejseblog

Lundfamiliens rejseblog

Rejseblog for lundfamilien

Familien Lund består af Ingrid, Gustav, Louise og Nicholas. Vi vil løbende smide billeder, oplevelser og historier fra vores ture og rejser ind på denne blog. Anledningen er selvfølgelig vores store tur i 2009-2010, men vi vil allerede nu øve os på vores tur til Mallorca.

Vi håber at I vil bruge denne blog - og også meget gerne sende et par kommentarer.

Vil du se alle vores billeder fra de enkelte ture som diasshow så gå til vores windows-live site:

Auckland - Den store tur

Cook-øerne 3 (Rarotonga) - Den store tur

Cook-øerne 2 (Aitutaki) - Den store tur

Cook-øerne 1 (Rarotonga) - Den store tur

Thailand - Den store tur

Mallorca

Samoa
Nb: Vi skyper under navnet lundfamilien

Fra syd til nord

Sydøen - Den store turPosted by Nicholas Thu, January 07, 2010 10:35:04

Så har vi forladt New Zealand for at tilbringe den sidste uge i Thailand – tænk sig over 3 måneder er gået. Dagene inden jul tilbragte vi i Kaikura, der er kendt for sit rige dyreliv i havet. Aftenen inden vores planlagte hvaltur boede vi ved en skøn strand, hvor vi lavede bål på stranden og hyggede os med sang og historier.

Hvalturen var en kæmpe oplevelse, hvor vi både så kæmpe spermhvaler (verdens næststørste hval efter blåhvalen) og delfiner i hundredevis.


Vi var også ude på en meget smuk, men lang, gåtur rundt i området.


Efter at have forladt sydøen, kørte vi nordpå og tilbragte julen i Napier og Hastings. Nogen helt almindelig jul var det ikke, og vi formåede ikke rigtig at komme i julestemning i år. Juleparader og elektriske lys er ikke helt det, vi forbinder med jul. Og når man så tilbringer den 24. i et stort vandland med høj sol, så er det bare helt anderledes. Vi forsøgte dog med lidt julesange og et minijuletræ, Gustav havde fundet i en butik, i autocamperen. Men faktisk havde vi dog en rigtig dejlig dag alligevel.
Efter en tur i vandet tog vi ud til en gammel missionskirke, der nu var omdannet til restaurant. Et meget stemningsfyldt sted. Louise var den eneste af os, der insisterede på at skulle have and – børnene fik Fish and chips, og Nicholas fik en god bøf. Ris alamande blev det ikke til i år.



Efter Napier og et nærmere kig på deres art deco bygninger, drog vi via grusveje over et pas mod Tongariro National Park, hvor især Nicholas meget gerne ville tilbage, efter at vores første visit fandt sted i tåge og regn i november. Vores campingplads lå ualmindeligt smukt med udsigt til Mount Nguarahoe (Mount Doom i Ringenes Herre filmene). Nicholas gennemførte Tongariro Crossing, der går for at være en af New Zealands (og verdens) smukkeste vandreture. Turen går forbi flere aktive vulkanter, vulkankratere, kratersøer mv:

Efter Tongariro tog vi til Bay of Plenty, der ligger nord for Lake Taupo - med bjerget Maunganui som vartegn. Ungerne var ualmindelig stolte over, at det lykkedes dem at bestige kalorious (om end Ingrid fik lidt hjælp af Nicholas af undervejs).

Belønningen var en tur på stranden ved Maunganui (desværre blæste det lidt voldsomt. Men så kan man jo altid gå i hi) og en tur i elastik


Det blev også til lidt klatring i en indendørs klatrehal.


Den helt store ting vi havde glædet os til i Bay of Plenty var imidlertid delfinsvømning. Over 40.000 delfiner skulle holde til i bugten. Og der var der også rigtig mange delfiner og andre sjove dyr i vandet. Selvom vi så rigtig mange delfiner på tæt, hold lykkedes det dog ikke at få super nærkontakt. Delfinerne var for nervøse, da flere spækhuggere (killer-whales som det hedder på engelsk - lyder lidt mere dramatisk) var observeret i bugten. Så vi skulle ikke presse på for at få lov til at blive i vandet !!!!!Vi så også masser af gannets som styrkdykkede ned i havet i jagten på fisk, en kæmpemæssig klumpfisk (kan ikke huske navnet) på 2.000 kg.



Herefter kørte vi til Coromandel, hvor vi besøgte Hot Water Beach. Her strømmer der 60 grader varmt vand op gennem sandet, så man kan grave sin egen lille hot pool. Vi var alle ved at gå i opløsning efter at have tilbragt en hel dag her. Udover hot pools var stranden nemlig også super god, og bølgerne ret sjove.



Dagen efter kørte vi til Cathedral Cove, som blandt andet er kendt fra Narnia filmen Prins Caspian – en af de smukkeste badestrande i New Zealand pga. de store kalkstensklipper.


Herefter kørte vi tværs over Coromandel af den gamle grusvej 309,

hvor vi blandt andet så Kauri-træer (enorme og langsomtvoksende træer som næsten er blevet udryddet).

Vi besøgte også Waterworks-parken, hvor ungerne fik en god snak med danske budhist-Mikkel, der var havnet her. Parken var udelukkende bygget af genbrugsmaterialer, og alverdens opfindelser og forlystelser med vand kunne ses og prøves her. Da vi kom sent, havde vi parken for os selv (Mikkel lod os blive efter lukketid)

Herefter nåede vi Coromandel Town, der var sidste stop inden Auckland Lufthavn. Coromandel er en gammel guldgraverby, hvor største attraktion for os nok var særlingen pottemager Berry, der havde brugt 20 år af sit liv på at bygge en 3 km. lang togbane op i bjergene – en tur der gik via tunneller, viadukter, spiraler osv. Turen var udsmykket med Berrys egne brændte mursten og skulpturer, der bla. blev brugt som byggemateriale til tunnellerne. Børnene fandt også Berrys flaskemure (der skulle forhindre jordskred) meget dekorative. Berry ville, til børnenes store undren, forære alle sine penge til bevarelse af kauritræer mm., hvilket gav anledning til en lille snak om penge og værdier i livet!!

Og nu er vi så landet i Thailand, hvor vi skal slappe af til den 12. januar, hvor vi flyver til Danmark (lander den 13. januar). Og det er bare det dejligste hotel, vi bor på. Vi har alligevel prøvet en del gode hoteller i tidens løb, men det her hotel slår dem alle. Måske bliver der senere tid til at lægge lidt billeder op af hotellet, men ellers må I se dem, når vi kommer hjem.

Glæder os meget til at se jer alle igen.

Fra vestkyst til østkyst

Sydøen - Den store turPosted by Nicholas Fri, December 18, 2009 21:58:20

Den 6. december ankommer vi til Queenstown; en smukt beliggende by med mange fristelser. En tur med gondolen gav et godt overblik over byen:

– kombineret med lidt sjov gocart kørsel ned af bjerget.


Også her lykkedes det os at finde et skønt sted at overnatte lidt uden for Queenstown.

Dagen efter tog vi på en spændende udflugt med guide, der først kørte os i 4-hjulstrækker af Skippers Road (en gammel, meget stejl og meget smal vej, der førte ind i et guldgraverområde) til Shotover River, hvor en jetboat ventede os.

Og så gik det over stok og sten – eller skal vi hellere sige over vand – ned af floden, hvor Wenky ventede os med kaffe. Wenky er 4. generation af en guldgraverfamilie, bosat i et område, hvor der stadig hyppigt bliver fundet store guldklumper. Vi blev instrueret i guldgraverteknikken, og det lykkedes Nicholas, som den eneste, at finde et par flager!!!


I Queenstown fik vi også mulighed for at besøge en fårefarm og lære om fårehundes teknik, fåreklipning, og børnene fik lov til at fodre får, hjorte, voldsomt behårede køer mm.


Og Nicholas fik lov til at Bungy jumpe. Det blev ved Kawarau-bridge, hvor bungyjump blev "født".


Efter det vilde byliv gik turen igen ud i naturen. Først via Mirror Lake til Milford Sound.

Overalt i dette område voksede der lupiner i tusindvis. Er de ikke smukke – vi skal vist have sået et par lupiner hjemme i vores forhave.


Ved Milford Sound havde vi booket en overnight cruise med et gammelt skib (det blå skib i baggrunden). Vi var heldige med vejret, da det oftest regner her. Men bølgerne slap pigerne dog desværre ikke for. Her sejler vi med skibets mindre båd rundt i fjorden.


Fra Milford gik turen sydøst på til Dunedin – et par dage i dyrenes tegn. Vi kom helt tæt på pingviner, albatrosser og sæler. En aften, da vi camperede for natten, så vi til vores store overraskelse, at der nedenfor klippen boede en kæmpe flok sæler, som vi kunne komme helt tæt på. På klipperne længere ude i vandet kunne vi se pingviner.

Der er sådanne oplevelser, der sætter sig på nethinden – at man uden store forventninger overrasket af dyr på nær hold eller skønne naturscener. Som eksempel på en skøn naturoplevelse kan nævnes Lake Tekapo. Vi havde troet, at vi skulle overnatte ved en lille sø, og se, hvad der ventede os:


Dette billede er taget ved alteret inde i kirken. Tænk sig at være præst her. Farverne var utrolige. Vi overvejede et kort øjeblik om ikke det var her man skulle slå sig ned.....

Derefter gik turen op af østkysten til Christchurch – forbi boulders (kæmpe runde sten - også kaldt djævlens marmorkugler)

Christchurch er en hyggelig engelskpræget by med en dejlig park med en botanisk have, væksthus og en super legeplads. En hel dag blev brugt her i dejlig solskin og 24 grader.

Ja, det er julestjerner!

En hel dag blev også brugt i tog – træt af at køre i bil tog vi den tranzalpine togtur fra Christchurch mod Greymouth. Med store forventninger til denne togtur blev vi lidt skuffede (vi så ikke scenerier, vi ikke havde set tidligere på denne tur) så vi besluttede os for at stå af midt i det hele – i en lille flække i midten af ingenting – i stedet for at sidde 8 timer i et tog. Det krævede, at togføreren ville stoppe her (i Moana), da der ikke var andre passagerer, der skulle af. Lidt vovet, da det til at begynde med så ud som om, at det ikke engang var muligt at få lidt frokost her. 3 timer i en forladt by? Det viste sig heldigvis, at en lille kro havde åben, og da vi har nogle af de eneste gæster, blev vi kørt rundt i området af krofatter, der gav en personlig sightseeing.


Og nu er vi så ankommet til Hanmer Springs på vores vej mod Kaikoura, hvor vi skal på hvaltur den 20. December, inden vi sejler til Nordøen den 22. december. Hanmer Springs, der er omgivet af bjerge, er kendt for sine termiske pools (pools varierende fra 29 til 41 grader), som vi selvfølgelig har benyttet i dag den 18. december – i fuld sol.

Har hørt det er snevejr i Danmark – håber I får en hvid jul. Nicholas fik i øvrigt startet op på sin løbetræning igen og fabler nu om den næste maraton….

Så vi nyder stadig livet og oplever en masse (kan næsten ikke kapere mere), men Ingid vil nu gerne snart lege med sine gode veninder igen. Julestemning er vi ikke rigtig i. Det må vente til næste år. Et juleoptog i Hanmer Springs og en efterfølgende snak med julemanden mindede os et kort øjeblik om, at det snart er jul

Endelig tusind tak til de af jer, der sender mails – det er hyggeligt at følge lidt med herudefra.

Action packed pee-wee

Sydøen - Den store turPosted by Nicholas Sat, December 05, 2009 10:03:58

Så er der nyt fra vores rejsen rundt her i New Zealand. Vi har nu været på Sydøen i et par uger, og her er virkelig ufatteligt meget at kaste sig over. Et sandt tag-selv-bord for adrenlin-junkies, vandretyper, naturentusiaster, fugleelskere.....

Vi startede vores færd rundt på sydøen med en tur over Marlborough Sounds og Nelson til Abel Tasman. Fantastisk område, hvilket også New Zealænderne synes. Vi kan kun sige, at vi er glade for, at vi var der, mens der endnu var lavsæson. Vi vandrede, red og sejlede. Vi kunne smide tonsvis af billeder på bloggen, men det må de mest vedholdende af jer finde på skydrive, når vi får oploadet. Her et enkelt billede fra vores vandre tur på 7,7 km:

Ingrid var umådelig stolt over at klare de 7,7 km., hvilket jo egentlig også er ret godt gået af en pige på 4½ år. Men som hun selv siger: "Siri og mig er det bedste i Kahytten til at gå!" (dog ikke noget forældrene mærkede til derhjemme, hvor pladsen på fars skuldre eller mors arm normalt er den foretrukne)

Vi vandrede i øvrigt med familien Markman, som vi støder på on-off, da alle jo mere eller mindre rejser samme rute rundt i landet. Det er faktisk rigtig hyggeligt - også for ungerne, som synes det er fedt med nye legekammerater.

I Abel Tasman fik vi i øvrigt set et fantastisk delfin-show fra vores båd, hvor en flok legesyge delfiner hoppede og sprang foran os, som var de betalt for det. Vi spottede også et par sæler, stingrays samt flere af NZ's sjældne fugle. Det mest spændende var dog nok at trave rundt i den tudsegamle regnskov, som formentlig er det vi på kloden har, der er tættest på det, som dinosaurerne vadede rundt i for mange hundrede-tusinde år siden. Tætte bregner, gamle krogede træer.... Vi overnattede i øvrigt i Nationalparken i en lille hytte, men det er en helt anden historie....

Efter Abel Tasman kørte vi over Takaka-bjergene til Farewell Spit længst mod Nordvest. Et kæmpe område udelukkende af sand og bjerge. Meget flot og imponerende.

Det vildeste var dog nok vores ridetur. Vi troede, det skulle være en lille hyggetur, da programmet skrev, at turen var til familier med børn fra 4 år. Det viste sig at være en noget sindsoprivende tur i et afsændigt blæsevejr, på smalle stejle bjergskråninger mod en smuk bjergtop med udsigt over hele området. Både ungerne og jeg (den hesteforskrækkede Nicholas) fik hver vores fuldvoksne hest at styre. Billedet nedenfor er kun en forsmag på, hvad der ventede os. På det stejle stykke havde selv ikke Louise - den erfarne rytter - overskud til at fotografere.

Området Golden Bay bød også på en række mere børnevenlige oplevelser: Klapning af dyr i en dyrepark, fodring af vilde ål ved en flod,

samt ikke mindst ungernes første fiskeoplevelse. Stort at fange sin egen laks, for bagefter at fortærre den til aftensmad:

Herefter gik det mod Syd: Franz Josef og Fox Glacierne var næste mål. De første par dage bød på blandet vejr, så tiden blev fordrevet med lidt hotpool samt en tur på quadbikes. Lige noget for drengene:

Masser af mudder og vand. Jeg (Nicholas) var faktisk ganske stolt over, at Gustav og jeg var dem i gruppen, der var mest tilsølet. Selvom vejret aldrig blev helt optimalt til en helikoptortur, så var forholdene dog ok i onsdags. Da det var noget vi alle havde talt om hjemmefra - at det kunne være fedt - så tog vi chancen. Og vi blev ikke skuffede. En flyvning rundt om både Franz og Fox samt en landing undervejs var en kæmpe oplevelse for alle.

Efter Franz Josef og Fox kørte vi sydover gennem det smukkeste landskab. Her overnatter vi inden turen fortsætter mod syd:

Vi så Pancake Rocks, Blow Holes, gjorde stop i Haast og passerede Haast Passet inden vi landede her i Wanaka - lige nord for Queenstown. Her har vi taget 3 slapper-dage med høj solskin, 27 grader og tid ved poolen. Næste stop på turen var egentlig lidt bungy-jumping i Queenstown, men da jeg (Nicholas) har fået ondt i ryggen efter at have udført den svære numse-knæ kombination på campingpladsens trampolin, ligger vi nok ruten en smule om. For hoppes skal der. Det betyder at dagen i morgen nok står på lidt gammel guldgraverby (og noget kørsel som sædvanlig)

Billeder fra Samoa

Samoa - Den store turPosted by Nicholas Sun, November 22, 2009 11:54:50

Til de af jer, der ikke kan få nok: Der ligger nu billeder fra Samoa på vores Skydrive (se link ovenfor)

Og en serviceoplysning: Internet-adgang på campingpladser her på Sydøen er ikke særlig god, så der er formentlig ikke noget Skype de næste par søndage, ligesom vi nok ikke får opdateret bloggen før omkring juletid!

Og nu vil jeg (Nicholas) i seng (her er klokken 23.50) - i morgen venter Abel Tasman - New Zealandsk måske mest berømte nationalpark! Louise forsøger at få os andre med på en ridetur. Gustav og jeg er lidt skeptiske, mens Ingrid er helt klar. Vi får se - måske kan jeg få lov at følge med på en mountain-bike?

Nordøen - NZ

Nordøen 1 - Den store turPosted by Nicholas Sun, November 22, 2009 11:42:42

Så er vi tilbage på New Zealand – og heldigvis er det blevet lidt varmere. Vi fik vores autocamper næste morgen efter sen ankomst fra Samoa. Efter proviantering drønede vi af sted mod Rotorua, der er centrum for Maorier og termisk aktivitet. Vi havde et noget stramt program foran os – vi drog af sted den 13. november og skulle med færgen til sydøen fra Wellington den 22. November (i dag!) Heldigvis var vi ikke helt klar over, hvor stramt programmet egentlig var. Og nu er vi så landet på Sydøen og kan heldigvis tage en slapper med lidt mere tid til blogskrivning. Udover den ”sædvanlige” status på vores rejsen rundt får I derfor også lidt mere af de små sjove episoder, som vi oplever hver dag.
Vi er alle enige om, at en autocamper er som en snegl med sit hus på ryggen – om end jeg (Nicholas) allerede første dag havde noget mere fart på end snegle normalt. Mens alle andre turister i deres nye campervans langsomt triller af sted i den forkerte side af vejen, lykkedes det mig at få en fartbøde allerede første dag. Egentligt utroligt i lyset af, at vores Mitsubishi Canter har en max fart på 90 km/t. Lad os bare sige, at skiltningen i New Zealand kræver lidt tilvending. Ligesom livet i en autocamper generelt kræver tilvending. F.eks overlevede vores campingbord ikke en lille bakke-manøvre fra min side. Samtidigt er vi ovenpå vores første toiletrensning lidt udfordrede: Efter endt rengøring stod vi med en gul plastik-dims som var tilovers. Resultatet er, at ingen pt. tør bruge vores toilet, da konsekvenserne af et besøg på tønden kan vise sig at være uoverskuelige. Nå men det må fikses i morgen.
Tilbage til Nordøen. Vi ankom til Rotorua, der er fyldt med kogende vand og mudder samt utallige maori-indslag. Hele byen er bygget på boblende mudder og kogende kilder. Det er derfor heller ikke så mærkeligt, at maorierne tidligt bosatte sig her – gratis fjernvarme fra undergrunden. Vi besøgte Whakarewarewa, der vel nærmest kan beskrives som en maori-udgave af den fynske landsby – hvis der altså stadig traskede bondekarle rundt på Sejerskovsvej iført træsko.


Om aftenen så vi et imponerende mauri-show, hvor Nicholas og Gustav bl.a. lærte at danse krigsdans – bortset fra, at Nicholas og Gustav ikke så særlig faretruende ud med tungen hængende langt ud af munden, mens de stod og klappede sig selv på lårene. Men sjovt så det ud, skulle jeg (Louise) hilse at sige.


Vi brugte også en hel dag på at vandre rundt i forskellige termiske landskaber udenfor selve Rotorua. Her så vi flotte Geysere og kogende søer i alle regnbuens farver (farvet af de forskellige mineraler i jorden). Det var som at gå rundt i et eventyrland, der strakte sig over et område på størrelse med Langeland. Utroligt at et sådant område overhovedet findes!

Og efter en lang gåtur var det en fryd at dyppe sig i Termiske pools på omkring 40 grader med udsigt over marker med køer og får. Ingen klor – kun rent og varmt kildevand i en uendelig strøm!
Og så gik det videre sydpå til Lake Taupo og det berømte vandfald Huka falls - enorm kraft med ca. 160.000 liter vand i minuttet.

Vi overnattede ved Lake Taupo – men for os selv og ikke på en campingpladssom de fleste bruger. Faktisk syntes vi, det er noget federe selv at finde øde overnatningssteder med ofte fantastisk udsigt. Smukt og mere primitivt (og noget billigere – det tæller også når budgettet for længst er sprængt.)
Man skal dog passe på med at campere for tæt på en sø i kraftig regn – som det selvfølgelig blev om natten, hvilket resulterede i, at søen pludselig begyndte at gå over sine bredder!
Nicholas måtte adskillige gange love Ingrid ikke at sætte bilen i bak-gear, inden hun kunne falde i søvn.


Fra Lake Taupo gik det sydover. Vi drønede forbi Tongario National Park med Mount Ruapuhe (kendt som Mordor fra Ringenes Herre) – men alt var regn, regn, regn og tåge! Vi kørte derfor videre mod Wellington, og det klarede heldigvis op. Over alt med nye flotte scenarier rundt om næste hjørne – og selvfølgelig masser af får. Desværre er det temmelig svært at fange med kameraet gennem en bilrude– man får ikke den rigtige dybde eller de rigtige farver med. (Nå - det kan adobe photoshop måske klare, når vi kommer hjem!


Det endte med at blive en temmelig lang køretur – og ved ankomsten til Wellington var vi enige om, at vi snart havde brug for at lidt ferie!!. Måske en dødssyg campingplads uden nye indtryk eller ting at forholde sig til. Måske alle indtrykkene over de sidste 2 måneder lige giver os behov for at stoppe lidt op? Og måske også få lidt søvn?

På trods af behovet for en slapper i Wellington kunne vi ikke dy os for at tage på en tur med temaet Ringenes Herre. Det var sjovt – også for ungerne der havde fået et smugkig på filmen på den bærbare sammen med papa.

Herefter gik det med båd mod Sydøen!

Alt i alt har vi det rigtig godt - det bedste er det privilegium at have al den tid sammen som familie. Det der med at savne hverdagen - der er vi altå ikke nået til endnu!

Samoa 3.-12. november

Samoa - Den store turPosted by Nicholas Thu, November 19, 2009 12:09:43

1 ½ uge på endnu en smuk, varm og frodig ø. Sammenlignet med Cook-øerne er Samoa større, grønnere og mere fattig (man kan f.eks. ikke få en kaffe Latte på denne ø). Meget af øen er dækket af regnskov. Vores ophold her er også et klart mere primitivt ophold.
Vi har en overnatning i Lucias lagoon, hvor vi efter at have vandret gennem en jungleagtig sti kommer til vores phale (bygget af træ og palmeblade), der ligger ud over vandet.

En oplevelse at sove i en knirkende træhytte ovenpå skvulpende vand. Holder den for natten??!!


Vi lejer en bil for en dag, hvor vi kører på opdagelse på øen.


Grise, heste, køer, høns og andre dyr er det, vi møder oftest på vores vej

På vores vej ser vi også Blowholes

– et interessant naturfænomen, hvor bølger presses ind under en klippe og efterfølgende højt op i luften med en vældig kraft gennem en klippesprække.

Resten af vores ophold på Samoa tilbringes på Tanu Beach i en primitiv fale på stranden med en skøn udsigt.

En nat bliver vi vækket af et uvejr, der får alle sider i vores phale til at stå vandret ud, og regnen slår ind. Heldigvis er det fantastisk vejr med sol og varme allerede næste dag, så vi får hurtig tørret vores ting igen.

Stranden benyttes ivrigt, da det er meget varmt døgnet rundt (hvor bliver man sløv i den varme). Det meste af vores tid bruges i vandet eller i skyggen i vores phale, hvor der høres historie, læses og spilles spil. Eller blot kigges ud på vandet.


En dag gravede børnene et hul i sandet i vandkanten, hvorefter et stort bundløst hul kom til syne - der løb åbenbart en kilde under sandet med vand fra bjergene. Interessant men også lidt skræmmende, så vi fyldte hurtigt hullet op igen (der skulle nødig falde børn ned i et sådant hul).

Vi lever som sagt primitivt, hvilket inkluderer tøjvask i koldt vand


Og madlavning, der laves så anderledes end i Danmark, at Ingrid og Gustav kan få timer til at gå med at kigge på

Der er ikke mulighed for at være kræsen på Samoa!!
Heldigvis er der bananer overalt – selv ved busstopsteder hænger der bananer til fri disposition – tænk hvis der hang æbler ved busstopstederne i Danmark!

En anden agttagelse børnene gjorde sig, er den manglende tandpleje. Som Gustav sagde, skulle de tage at børste deres tænder, før de faldt ud. Vi fik os derfor efterfølgende en snak om tandlæger, tænder, fattigdom mm.


En taxa kører os en dag rundt til øens seværdigheder. Vi kører blandt andet til et sted, hvor vi kan svømme med skildpadder

og til en af Samoas lava-"marker", hvor lavaen blandt andet havde oversvømmet flere kirker.


VI fik også besejret en af de højeste canopy-træer på Samoa! Det blev belønnet med en rigtig flot udsigt over noget af Samoas regnskov.

Og så går turen igen tilbage til New Zealand. Først 1 uge på Nordøen og efterfølgende 5 uger på sydøen inden Nordøen besøges igen i slutningen af december og begyndelsen af januar.

Auckland 27. oktober - 3. november

Auckland - Den store turPosted by Nicholas Mon, November 02, 2009 10:40:30

Og så tilbage til civilisationen.

Vi bor godt her i Auckland på et viktoriansk Bed & Breakfast i den charmerende og rolige bydel Devenport, der består af engelsk-prægede romantiske træhuse. Samtidigt er der kun 10 minutter til centrum via hurtigbåd.

Judith, en engelsk dame på 70, laver en dejlig morgenmad med hjemmelavet yoghurt, musli, pandekager mm. Hendes hund Stanley er blevet gode venner med Ingrid og Gustav, der holder af at gå en tur med den ved vandet.

Auckland er bygget på ca. 60 vulkaner - her bestiges en vulkan, som vores Bed & Breakfast ligger op af - en vulkan, hvorfra der er en flot udsigt ud over Auckland.

Sky-tower er et must, hvis man besøger Auckland. Det er for det første en stor oplevelse at gå på glasplader og kunne se hele vejen ned til jorden. Sjovt at se børnenes reaktion!

For det andet er det ikke hver dag, at man ser en mand springe ud fra et tårn medens man sidder og drikker kaffe.

Og så blev det Gustavs fødselsdag. Det var en god og festlig dag. En stor tak til familien og venner, der var med til at gøre dagen festlig for Gustav med fødselsdagshilsner og gaver.

I baggrunden ses Judith.

Efter morgenmaden tog vi ud til Aucklands forlystelsespark - nu forstår vi bedre, hvorfor Tivoli i København er kendt i mange lande!!! Men børnene morede sig, og forældrene hyggede sig. Det var en stolt Gustav, der prøvede rutschebanen nedenfor.

Nedenfor et billede fra Kelly Tarlton - et akvarium, hvor vi så hajer, store skildpadder, søheste, blæksprutter, fisk i alle størrelser (mange vi have mødt i vandene på Cook-erne), pingviner mm.

Til Halloween-fest på den lokale skole(formidlet af Judith, da hende børnebørn går her). Skolen er pyntet op imponerende flot og uhyggeligt, alle er klædt ud (inkl. forældre og lærere), og spøgelseshuset var lavet så professionelt, at selv de voksne fik dårlige nerver.

Så oprandt dagen for Nicholas' marathon. Efter eget udsagn gennemførte han i turist-tempo 3:36, hvor anden halvdel blev løbet 7 minutter hurtigere end første halvdel. Se spurten og andet her: Link

I dag tog vi båden ud til Rangitoto Island - en vulkan ø, som kun er 600 år gammel. Al vegetation er meget speciel da øen udelukkende består af lava-sten, og da den er så ny. Børnene syntes det var super spændende at høre om vulkaner, truede dyr og planter, 2. verdenskrig og hvad man ellers blev inspireret til at tale om. Nicholas fandt det efter gårsdagens marathon lettere anstrengende at bestige en vulkan, mens børnene fandt fars gakkede gangart ganske underholdende. For en gangs skyld var det dem, der råbte: "kom nu!"

Det er koldt her i Auckland - det koldeste forår i 50 år siges der. Og så kan vi ikke rigtig slippe tanken om Samoa, som vi jo gik glip af i begyndesen af vores tur. Vi har derfor bestemt os for at afkorte vores New Zealandstur med 9 dage og bruge dem på Samoa i stedet. Vi rejser i morgen.

Tilbage på Rarotonga

Cook-øerne 3 - Den store turPosted by Nicholas Mon, November 02, 2009 09:41:05
Inden afrejse til Auckland var vi igen et par dage på hovedøen Rarotonga (24.-26. oktober). Vi tager på det lokale marked, ser Cook-dansere, hvis special er en særlig vrikken med hoften. At man vejer 20kg+ er vist kun en fordel herude. Vi tager i kirke for at opleve kirkesangen, som Cook-øerne er kendt for. I øvrigt er kirke og tro meget nærværende herude - og de må have højeste koncentration af kirker pr. indbygger på denne planet. Samtidigt har de alle deres næreste slægtning begravet i deres forhaver med et mindre mausolæum bygget op omkring - noget specielt.

Aitutaki

Cook-øerne 2 - Den store turPosted by Nicholas Mon, November 02, 2009 09:14:53

I en lille og eksotisk lufthavn modtages vi med blomsterkranse.

Aitutaki er en grøn, frodig og uspoleret ø med flotte blomster og palmer omgivet af de dejligste laguner med helt klart turkist vand.
Vi skal nu tilbringe den næste uge i en træhytte på stranden under nogle palmer med en dejlig udsigt ud over havet.

En udsigt der et par dage efter skulle vise sig at blive endnu bedre – fra terrassen så vi pludselig en flok hvaler svømme forbi. Den eneste lyd, der kunne høres, var lyden af en kokosnød, der tilfældigt faldt ned fra et træ. Omtrent samtidigt mærker vi en stille rysten under vores fødder – et jordskælv. En dag falder der aske ned overalt omkring os. Vi opdager, at der er udbrudt en brand på skråningen lige bag vores hytte. Vi føler os pludselig meget tæt på naturen og dens kræfter – tænk sig tsunamialarm, jordskælv, hvalbesøg og en steppebrand inden for et par dage. De lokale tager det imidlertid fuldstændig afslappet. ”Ja ja, det er jo hvad der sker. Vi kan alligevel ikke gøre noget” synes holdningen at være. Måske er det også grunden til at ingen synes at interesse sig for vejrudsigter. I modsætning til endags-turisterne fra Rarotonga, der kun har en dag til at udforske lagunen.

Stranden bruges hyppigt såvel om dagen som om aftenen. Gåture er altid interessante – et søpindsvin, en søstjerne, søpølser der tisser, moræner, nye skaller og konkylier, krabber og fisk dukker op og undersøges. Og stranden er smuk på alle tider af døgnet.

Når mørket har sænket sig, optræder børnene med forestillinger for os, laver opgavebøger og læser. Skønt at undvære et fjernsyn og en computer. Det er en gave at opleve, hvor gode børnene er til at finde på og lege sammen, og dejligt at mærke, hvor glade de er for hinanden. Tænk sig at finde på at lege fangeleg med guldsmede.
Vi opdager hurtigt, at det er nødvendigt at anskaffe os nogle scootere for at kunne komme omkring på øen (der skal jo købes mad!). Børnene sættes fast på os med nogle tørklæder, og så kører vi ellers bare på opdagelse. Vi har aldrig set et sådant sted – stort set ingen butikker, men til gengæld møder vi på vores vej mange høns, grise, geder og kæmpekrabber. Det hele er så lokalt og uspoleret.


Steder er terrænet så ufremkommeligt, at vi lader scooterne stå og vandrer i stedet. Her er vi på vej op på Aitutakis højeste punkt med udsigt ud over hele Aitutakis mange smukke øer. Billederne snyder, da farverne i virkeligheden er mere intense, og vandet er mere turkist, end billederne formår at vise!!


Det lykkedes dog Ingrid at finde en lille butik, hvor hun kunne bruge lidt lommepenge.


Vi opdager, at det flotteste sted at bo er ved Ootu Beach – det skal også prøves. Så den sidste uge bor vi der. En anden fordel ved dette sted er spændingen ved at fange kæmpekrapper og derefter forsøge at holde dem. Se en modig dreng.

Helt unikt ved dette sted er de mange sandbanker og små øde øer, man kan gå ud til.
Efter en god gå- og svømmetur til øen i baggrunden (på billedet nedenfor), hvor vi pludselig blev overrasket af en 1 ½ m. stor fisk der svømmede forbi os, belønnes vi alle med is og kaffe på en cafe med en noget anderledes udsigt end normalt!


Og så bades der, laves sandslotte……..i en uge, mens forældrene for pløjet sig gennem 2/3 af Stieg Larsons trilogi, som aldrig er blevet læst derhjemme. Højdepunktet er dog sejlturene rundt til de mest smukke øde øer

Og er man træt af at bade, kan man jo lige gå sig en tur, som Louise gør her


Undervejs blev der også mulighed for at fodre fisk og studere Nicholas med snorkel!


Alt i alt har vi det super godt og nyder hinandens selskab, børnene stortrives

og vi slapper af til den helt store guldmedalje.

Vi laver så lidt, at vi er begyndt at overveje, om det er sundt, eller man faktisk bliver dummere af at have så lav hjerneaktivitet!! (Men lidt bliver der da tænkt, som når Ingrid f.eks. undrer sig over vores skygger, der er skrumpet, siden vi folod Danmark).

Men smukt det er her.

Nyt fra Troperne!

Cook-øerne 1 - Den store turPosted by Nicholas Sun, November 01, 2009 09:15:32

Kære alle

Hermed en lettere forsinket beretning fra vores ophold på Cook-øerne. Vi befinder os nu i den mere civiliserede del af verden og fx igen adgang til Internet og Mobiltelefoner. Derfor også et forsinket tillykke til vores to søstre/svigerinder med fødselsdagene her i oktober! Det betyder også at vi fremadrettet vil skype hver søndag - dog ikke nu på søndag, hvor vi - surprise surprise - er på Samoa! Vi vil formentlig være på morgen og aften søndag, hvilket i Danmark svarer til lørdag aften / søndag morgen. I er også velkomne til at sende en mail til vores mailadresse: lund[at]lundfamilien[dot]dk, hvis I ikke ønsker, at den efterhånden lange liste af abonnenter på denne blog, alle skal modtage jeres kommentar/hilsen.

Anyway - da vi i Bangkok erfarede, at Samoa og Tonga var blevet ramt af en Tsunami, bestemte vi os for at ændre rejseplaner. På dette tidspunkt var der ikke helt overblik over, hvor slem situationen var, og Air New Zealand tilbød fuld refusion for købte billetter. Vi valgte derfor - efter at have konsulteret Lonely Planet - at tage til Cook-øerne, som er noget af det mest øde i denne verden. Et valg vi bestemt ikke fortrød. Her fik vi Bounty-øer for alle pengene (og jo det kostede en del at flyve derud). Hvide sandstrande, lagooner og koralrev så langt øjet rakte - og helt for os selv!

Vi valgte at leje en Beach-bungalow på Rarotonga (som er hovedøen på Cook) i fire dage. Her ser i udsigten fra hytten!

Hytten lå perfekt ned til lagoonen med masser af klart vand og fisk i alle regnbuens farver. Dagene blev primært brugt ved stranden, hvor vi gik på opdagelse - fandt flotte skaller, eramitkrabber, fisk og i ny og næ et par høns og en vild hund.

Vel ankommet i sikkerhed for Tsunamien på Samoa, blev vi på 2. dagen mødt af en flok skræmte englændere, der kunne fortælle, at de tog flugten, da der var udstedt en generel tsunami-advarsen for Rarotonga. Herefter forsvandt de med 120 km/t op i bjergene. Vi drog derfor hjem til vores bungalow, hvor ungerne blev enige om, at det nok var bedst at lægge sandaler og tasker op i sengen, så det ikke blev vådt!! Herefter drog vi selv op i bjergene, hvor vi sultne undervejs gik på banan-rov i en plantage.

I fraværet af anden underholdning gik de fleste aftener på Rarotonga med at fange krabber og andre smådyr på stranden. Også de voksne kunne få et mindre adrenalin-trip ud af at rende barfodet rundt på stranden omringet af utallige krabber.

Vandet overgik samtlige brochurer vi havde set hjemmefra, så der var ingen vej uden om at investere i masker og snorkler, da fiskene også var mange og flotte.

Er I ikke blevet mættet med billeder endnu, kan I klikke jer ind på flere billeder øverst i bloggen.

På Rarotonga talte mange om den smukke ø Aitutaki, som flere havde valgt at besøge på endagsudflugter. Denne skulle om muligt være endnu mere eksotisk, smuk og øde. Her valgte vi så at tilbringe de næste 14 dage..... mere følger

Nyt fra Sydhavet

Thailand - Den store turPosted by Nicholas Mon, October 19, 2009 01:18:47

Kaere alle

Vi befinder os pt. paa Aitutaki - en af cook-oerne. Vi har det fantastisk og oplever nyt hver dag. Bornene stortrives og har glemt alt om fjernsyn og computer. Et par daaser med en snor og en konkylie er underholdning nok til mange timer - mens foraeldrene bare daser! Her er bare saa smukt - har aldrig oplevet noget lignende. Og vi har det helt for os selv! Mere nyt folger formentlig om 10 dage, naar vi lander i Auckland!

Bangkok

Thailand - Den store turPosted by Nicholas Sun, October 04, 2009 16:31:57

Den 29. September – på farbror Christians 30 års fødselsdag – sagde vi farvel i lufthavnen. Dejligt at vores nærmeste familie samt Ditte, Laura-Marie og Milas var dukket op for at tage afsked.

Turen gik fint – uventet havde Ingrid problemer med at falde i søvn og finde ro i flyet. Vi sov næsten ikke på flyet, så vi var godt trætte, da vi kom frem. Men igen uventet gik det rigtig fint med at have overskud til at finde hotellet mm. Børnene var glade og nysgerrige, da vi ankom til Bangkok. Hele turen ind til hotellet var der en masse nye og spændende ting at tale om: Hvorfor sidder mændene på bilens tag (på motorvejen vel at mærke!!), hvorfor sidder rettet i den forkerte side osv.

Og heldigvis fik vi hotelværelset med det samme, hvilket vi næsten ikke havde turde håbe på. Efter en lur tog vi båd til byen og tuk tuk til skrædder – en noget hasarderet affære, som Rådet for Større Trafiksikkerhed næppe vil bifalde. Børnene fik dog også lov til at boltre sig – vi fandt en biks med NDS-spil – og et helt katalog Gustav og Ingrid kunne vælge fra til ingen penge.

Ret hurtigt gik det op for os, at der havde været en tsunami i Stillehavs-regionen – jf. forrige indlæg. Efter nøjere overvejelser og konsultation af Lonely Planet mv. besluttede vi os for at drage mod Cook-øerne i stedet for Tonga og Samoa. Her får vi virkelig mulighed for at udleve Robinson-Crusoe fantasien (uden Malaria vel at mærke!). I morgen vil det vise sig, hvor langt vi kommer for de billetter med Air New Zealand, som rygtet vil vide at Air New Zeland refunderer til de tsunami-ramte områder.

Ellers har vi dels fornøjet os ved Poolen (både i sol og regn)

Vi havde dog en stor udflugtsdag i fredags, hvor vi blandt andet besøgte Rose Garden – hvor vi fik et godt indtryk af den thailandske kultur: Bygningsværker, elefantridning, silkeproduktion, dans, bryllupsceremoni og thai-boksning!

Det helt store var dog krokodille-showet, vi besøgte bagefter, hvor to afsindige typer optrådte med at stikke diverse legemsdele ind i krokodillernes gab. Vi har desværre ingen billeder af dette, da vi alle under seancen var noget rystede – crazy crazy.

Før krokodilleshowet nåede vi at se et stykke absurd teater for store primater: En flok elefanter, der først spillede en gang fodbold iført fodboldtøj, for derefter at udkæmpe et drabeligt slag. Dyrevelfærd – go home.

Men ellers er det de små ting som fylder meget. Et barn på en motorcykel, en varan i en flod gennem hotellet, snak om Gud vs. Buddha, lære at tale engelsk osv. Og så fx denne lille fyr vi tog et billede af ved siden af vores dækstol

Næste gang der er nyt fra os – er der muligvis gået 3 uger - afhængig af hvor meget Robinson Crusoe vi kaster os ud i.

Knus Ingrid, Gustav, Louise og Nicholas

Udfordringer i Bangkok

Thailand - Den store turPosted by Nicholas Thu, October 01, 2009 07:28:00
Saa er vi landet i Bangkok. Forste dag var spraengfyldt med nye oplevelser af forskellige slags. Ungerne klarede turen fint og synes at alt var eksotisk og spaendende. Tuk-tuk korsel, sejlads paa Bangkoks floder og shopping. De voksne synes ogsaa det var spaendende - men maaske af lidt andre aarsager. Vores computer led doden under flyveturen, saa ingen netbank, film, budgetoversigt.... Det mest "spaendende" var dog nok rygterne om en Tsunami i Stillehavsregionen. Tanker omkring odelaeggelsernes omfang og risiko for nye rystelser fylder en del - hvad gor vi nu?

I dag staar den paa afslapning ved poolen i regnvejr! Strategien er lige nu at vente indtil der er storre overblik over situationen. We will be back - naar vi har fundet en erstatningsbaerbar.

Tsunami på Samoa

Thailand - Den store turPosted by Christian Wed, September 30, 2009 17:07:18
Hej med jer,
som i måske har opdaget har der været et kraftigt jordskælv i havet syd for Samoa-øerne som har forsaget en tsunami. Jeg har søgt lidt på det sted i skal være på Western Samoa og det ligner at i skal bo på nordkysten, hvilket ikke er så hårdt ramt. Så vidt jeg kan se er det gået hårdest ud over Upolo og Amerikansk Samoa.

Jeg håber ikke at tsunamien kommer til at gå alt for meget ud over jeres tur til Samoa og jeg glæder mig til at høre fra jer.

Christian

Hvor og Hvornår?

Thailand - Den store turPosted by Nicholas Tue, September 22, 2009 17:28:37

Med hensyn til forberedelser så er penge, pas og billetter klar - og har i øvrigt været det et stykke tid. Og med alle de læger vi har i familien, har vi selvfølgelig også bredspekret antibiotika i flere afskygninger, medicin mod dårlige mave, sårcreme osv. klar.

Men ellers så er specielt jeg (Nicholas) dynget til med arbejde, så det bliver først i weekenden at der for alvor skal pakkes. Og det bliver uden tvivl lidt af en øvelse - regntøj og flisjakker, der kan klare det arktiske vinde på det sydlige New Zealand - skal pakkes sammen med solcreme og badetøj til Samoa. Vi stiler helt klart mod overvægt -
både ud og hjem.

Flere af jer har spurgt, hvor vi er - og hvornår. Der er et par adresser, som ligger fast på vores tur - de kan ses på dette kort:

Google Maps

Skulle man få lyst til at sende Gustav en fødselsdagshilsen, så kan den sendes til Judith. Vi fejrer hans fødselsdag, mens vi bor på Judiths Bed & Breakfast i Auckland.

29. september - 5. oktober
Mariott Resort & Spa,
257 Charoennakorn Road, Samrae Thonburi Bangkok, 10600 Thailand
Phone: 66 2 4760022

6. oktober - 20. oktober
Tanu Beach Fales, Faganalo Post Office, Savaii, Western Samoa
Ph / Fax: +685-54050

22. oktober - 25. oktober
Fafá Island Resort
P.O. Box 1444
Nuku’alofa – Kingdom of Tonga
Tel: +676 - 22800

28. oktober - 2. november
Judith Machin
The Peace and Plenty Inn
6 Flagstaff Terrace
Devonport
Auckland 1309
New Zealand
Tel: +64 (9) 445 2925

5. januar - 13. januar
Hyatt Regency Hua Hin
91 Hua Hin - Khao Takiap Road,
Hua Hin, Thailand 77110
Tel: +66 3 252 1234

Lyder det godt? - Det tror jeg nok det gør!

Forberedelser...

Thailand - Den store turPosted by Jonas Mon, September 14, 2009 14:45:19

Kaere alle,

Normaderne fra Brussel kunne godt taenke sig at foelge med i forberedelserne. Der er altid mange praktiske ting og underlige tanker som traenger sig paa i de sidste hektiske uger. En lille beretning fra jeres 'sidste dage i Valby' ville vaere sjovt - og et fremragende minde naar I kommer hjem igen. For I glemmer hurtigt 'minerne' hvis de ikke skrives ned.

Knus og rigtig god vind

Meline, Aude og Jonas

Snart hjem!

MallorcaPosted by Nicholas Wed, July 29, 2009 21:39:12

Sidste dag - tirsdag - gik vi alle 14 mand - en tur op til pynten ud for Cala Millor. Vi fik taget det obligatoriske gruppefoto!

Pigerne var klar til afgang foran hotellet.

En gammel fæstning til beskyttelse mod pirater lå på pynten - måske 1000 meter fra vores hotel.

Cala Millor

MallorcaPosted by Nicholas Wed, July 29, 2009 21:28:04

Cala Millor hvor vi boede (Hipotel Bahia Grande) var en rigtig turistby - men egentlig ikke så slem som det måske kunne lyde. Der var godt nok ikke megen autentisk spansk by over stedet - men alt fungerede, ingen super irriterende gade/strand-sælgere og i øvrigt velorganiseret. Lige noget for en børnefamilie!

Det var et kæmpe hit at kusinen (Ida-Marie) og fætteren (Carl Oscar) var med - gode legekammerater på ens egen alder - yes!

Next »