Lundfamiliens rejseblog

Lundfamiliens rejseblog

Rejseblog for lundfamilien

Familien Lund består af Ingrid, Gustav, Louise og Nicholas. Vi vil løbende smide billeder, oplevelser og historier fra vores ture og rejser ind på denne blog. Anledningen er selvfølgelig vores store tur i 2009-2010, men vi vil allerede nu øve os på vores tur til Mallorca.

Vi håber at I vil bruge denne blog - og også meget gerne sende et par kommentarer.

Vil du se alle vores billeder fra de enkelte ture som diasshow så gå til vores windows-live site:

Auckland - Den store tur

Cook-øerne 3 (Rarotonga) - Den store tur

Cook-øerne 2 (Aitutaki) - Den store tur

Cook-øerne 1 (Rarotonga) - Den store tur

Thailand - Den store tur

Mallorca

Samoa
Nb: Vi skyper under navnet lundfamilien

Nordøen - NZ

Nordøen 1 - Den store turPosted by Nicholas Sun, November 22, 2009 11:42:42

Så er vi tilbage på New Zealand – og heldigvis er det blevet lidt varmere. Vi fik vores autocamper næste morgen efter sen ankomst fra Samoa. Efter proviantering drønede vi af sted mod Rotorua, der er centrum for Maorier og termisk aktivitet. Vi havde et noget stramt program foran os – vi drog af sted den 13. november og skulle med færgen til sydøen fra Wellington den 22. November (i dag!) Heldigvis var vi ikke helt klar over, hvor stramt programmet egentlig var. Og nu er vi så landet på Sydøen og kan heldigvis tage en slapper med lidt mere tid til blogskrivning. Udover den ”sædvanlige” status på vores rejsen rundt får I derfor også lidt mere af de små sjove episoder, som vi oplever hver dag.
Vi er alle enige om, at en autocamper er som en snegl med sit hus på ryggen – om end jeg (Nicholas) allerede første dag havde noget mere fart på end snegle normalt. Mens alle andre turister i deres nye campervans langsomt triller af sted i den forkerte side af vejen, lykkedes det mig at få en fartbøde allerede første dag. Egentligt utroligt i lyset af, at vores Mitsubishi Canter har en max fart på 90 km/t. Lad os bare sige, at skiltningen i New Zealand kræver lidt tilvending. Ligesom livet i en autocamper generelt kræver tilvending. F.eks overlevede vores campingbord ikke en lille bakke-manøvre fra min side. Samtidigt er vi ovenpå vores første toiletrensning lidt udfordrede: Efter endt rengøring stod vi med en gul plastik-dims som var tilovers. Resultatet er, at ingen pt. tør bruge vores toilet, da konsekvenserne af et besøg på tønden kan vise sig at være uoverskuelige. Nå men det må fikses i morgen.
Tilbage til Nordøen. Vi ankom til Rotorua, der er fyldt med kogende vand og mudder samt utallige maori-indslag. Hele byen er bygget på boblende mudder og kogende kilder. Det er derfor heller ikke så mærkeligt, at maorierne tidligt bosatte sig her – gratis fjernvarme fra undergrunden. Vi besøgte Whakarewarewa, der vel nærmest kan beskrives som en maori-udgave af den fynske landsby – hvis der altså stadig traskede bondekarle rundt på Sejerskovsvej iført træsko.


Om aftenen så vi et imponerende mauri-show, hvor Nicholas og Gustav bl.a. lærte at danse krigsdans – bortset fra, at Nicholas og Gustav ikke så særlig faretruende ud med tungen hængende langt ud af munden, mens de stod og klappede sig selv på lårene. Men sjovt så det ud, skulle jeg (Louise) hilse at sige.


Vi brugte også en hel dag på at vandre rundt i forskellige termiske landskaber udenfor selve Rotorua. Her så vi flotte Geysere og kogende søer i alle regnbuens farver (farvet af de forskellige mineraler i jorden). Det var som at gå rundt i et eventyrland, der strakte sig over et område på størrelse med Langeland. Utroligt at et sådant område overhovedet findes!

Og efter en lang gåtur var det en fryd at dyppe sig i Termiske pools på omkring 40 grader med udsigt over marker med køer og får. Ingen klor – kun rent og varmt kildevand i en uendelig strøm!
Og så gik det videre sydpå til Lake Taupo og det berømte vandfald Huka falls - enorm kraft med ca. 160.000 liter vand i minuttet.

Vi overnattede ved Lake Taupo – men for os selv og ikke på en campingpladssom de fleste bruger. Faktisk syntes vi, det er noget federe selv at finde øde overnatningssteder med ofte fantastisk udsigt. Smukt og mere primitivt (og noget billigere – det tæller også når budgettet for længst er sprængt.)
Man skal dog passe på med at campere for tæt på en sø i kraftig regn – som det selvfølgelig blev om natten, hvilket resulterede i, at søen pludselig begyndte at gå over sine bredder!
Nicholas måtte adskillige gange love Ingrid ikke at sætte bilen i bak-gear, inden hun kunne falde i søvn.


Fra Lake Taupo gik det sydover. Vi drønede forbi Tongario National Park med Mount Ruapuhe (kendt som Mordor fra Ringenes Herre) – men alt var regn, regn, regn og tåge! Vi kørte derfor videre mod Wellington, og det klarede heldigvis op. Over alt med nye flotte scenarier rundt om næste hjørne – og selvfølgelig masser af får. Desværre er det temmelig svært at fange med kameraet gennem en bilrude– man får ikke den rigtige dybde eller de rigtige farver med. (Nå - det kan adobe photoshop måske klare, når vi kommer hjem!


Det endte med at blive en temmelig lang køretur – og ved ankomsten til Wellington var vi enige om, at vi snart havde brug for at lidt ferie!!. Måske en dødssyg campingplads uden nye indtryk eller ting at forholde sig til. Måske alle indtrykkene over de sidste 2 måneder lige giver os behov for at stoppe lidt op? Og måske også få lidt søvn?

På trods af behovet for en slapper i Wellington kunne vi ikke dy os for at tage på en tur med temaet Ringenes Herre. Det var sjovt – også for ungerne der havde fået et smugkig på filmen på den bærbare sammen med papa.

Herefter gik det med båd mod Sydøen!

Alt i alt har vi det rigtig godt - det bedste er det privilegium at have al den tid sammen som familie. Det der med at savne hverdagen - der er vi altå ikke nået til endnu!