Lundfamiliens rejseblog

Lundfamiliens rejseblog

Rejseblog for lundfamilien

Familien Lund består af Ingrid, Gustav, Louise og Nicholas. Vi vil løbende smide billeder, oplevelser og historier fra vores ture og rejser ind på denne blog. Anledningen er selvfølgelig vores store tur i 2009-2010, men vi vil allerede nu øve os på vores tur til Mallorca.

Vi håber at I vil bruge denne blog - og også meget gerne sende et par kommentarer.

Vil du se alle vores billeder fra de enkelte ture som diasshow så gå til vores windows-live site:

Auckland - Den store tur

Cook-øerne 3 (Rarotonga) - Den store tur

Cook-øerne 2 (Aitutaki) - Den store tur

Cook-øerne 1 (Rarotonga) - Den store tur

Thailand - Den store tur

Mallorca

Samoa
Nb: Vi skyper under navnet lundfamilien

Fra syd til nord

Sydøen - Den store turPosted by Nicholas Thu, January 07, 2010 10:35:04

Så har vi forladt New Zealand for at tilbringe den sidste uge i Thailand – tænk sig over 3 måneder er gået. Dagene inden jul tilbragte vi i Kaikura, der er kendt for sit rige dyreliv i havet. Aftenen inden vores planlagte hvaltur boede vi ved en skøn strand, hvor vi lavede bål på stranden og hyggede os med sang og historier.

Hvalturen var en kæmpe oplevelse, hvor vi både så kæmpe spermhvaler (verdens næststørste hval efter blåhvalen) og delfiner i hundredevis.


Vi var også ude på en meget smuk, men lang, gåtur rundt i området.


Efter at have forladt sydøen, kørte vi nordpå og tilbragte julen i Napier og Hastings. Nogen helt almindelig jul var det ikke, og vi formåede ikke rigtig at komme i julestemning i år. Juleparader og elektriske lys er ikke helt det, vi forbinder med jul. Og når man så tilbringer den 24. i et stort vandland med høj sol, så er det bare helt anderledes. Vi forsøgte dog med lidt julesange og et minijuletræ, Gustav havde fundet i en butik, i autocamperen. Men faktisk havde vi dog en rigtig dejlig dag alligevel.
Efter en tur i vandet tog vi ud til en gammel missionskirke, der nu var omdannet til restaurant. Et meget stemningsfyldt sted. Louise var den eneste af os, der insisterede på at skulle have and – børnene fik Fish and chips, og Nicholas fik en god bøf. Ris alamande blev det ikke til i år.



Efter Napier og et nærmere kig på deres art deco bygninger, drog vi via grusveje over et pas mod Tongariro National Park, hvor især Nicholas meget gerne ville tilbage, efter at vores første visit fandt sted i tåge og regn i november. Vores campingplads lå ualmindeligt smukt med udsigt til Mount Nguarahoe (Mount Doom i Ringenes Herre filmene). Nicholas gennemførte Tongariro Crossing, der går for at være en af New Zealands (og verdens) smukkeste vandreture. Turen går forbi flere aktive vulkanter, vulkankratere, kratersøer mv:

Efter Tongariro tog vi til Bay of Plenty, der ligger nord for Lake Taupo - med bjerget Maunganui som vartegn. Ungerne var ualmindelig stolte over, at det lykkedes dem at bestige kalorious (om end Ingrid fik lidt hjælp af Nicholas af undervejs).

Belønningen var en tur på stranden ved Maunganui (desværre blæste det lidt voldsomt. Men så kan man jo altid gå i hi) og en tur i elastik


Det blev også til lidt klatring i en indendørs klatrehal.


Den helt store ting vi havde glædet os til i Bay of Plenty var imidlertid delfinsvømning. Over 40.000 delfiner skulle holde til i bugten. Og der var der også rigtig mange delfiner og andre sjove dyr i vandet. Selvom vi så rigtig mange delfiner på tæt, hold lykkedes det dog ikke at få super nærkontakt. Delfinerne var for nervøse, da flere spækhuggere (killer-whales som det hedder på engelsk - lyder lidt mere dramatisk) var observeret i bugten. Så vi skulle ikke presse på for at få lov til at blive i vandet !!!!!Vi så også masser af gannets som styrkdykkede ned i havet i jagten på fisk, en kæmpemæssig klumpfisk (kan ikke huske navnet) på 2.000 kg.



Herefter kørte vi til Coromandel, hvor vi besøgte Hot Water Beach. Her strømmer der 60 grader varmt vand op gennem sandet, så man kan grave sin egen lille hot pool. Vi var alle ved at gå i opløsning efter at have tilbragt en hel dag her. Udover hot pools var stranden nemlig også super god, og bølgerne ret sjove.



Dagen efter kørte vi til Cathedral Cove, som blandt andet er kendt fra Narnia filmen Prins Caspian – en af de smukkeste badestrande i New Zealand pga. de store kalkstensklipper.


Herefter kørte vi tværs over Coromandel af den gamle grusvej 309,

hvor vi blandt andet så Kauri-træer (enorme og langsomtvoksende træer som næsten er blevet udryddet).

Vi besøgte også Waterworks-parken, hvor ungerne fik en god snak med danske budhist-Mikkel, der var havnet her. Parken var udelukkende bygget af genbrugsmaterialer, og alverdens opfindelser og forlystelser med vand kunne ses og prøves her. Da vi kom sent, havde vi parken for os selv (Mikkel lod os blive efter lukketid)

Herefter nåede vi Coromandel Town, der var sidste stop inden Auckland Lufthavn. Coromandel er en gammel guldgraverby, hvor største attraktion for os nok var særlingen pottemager Berry, der havde brugt 20 år af sit liv på at bygge en 3 km. lang togbane op i bjergene – en tur der gik via tunneller, viadukter, spiraler osv. Turen var udsmykket med Berrys egne brændte mursten og skulpturer, der bla. blev brugt som byggemateriale til tunnellerne. Børnene fandt også Berrys flaskemure (der skulle forhindre jordskred) meget dekorative. Berry ville, til børnenes store undren, forære alle sine penge til bevarelse af kauritræer mm., hvilket gav anledning til en lille snak om penge og værdier i livet!!

Og nu er vi så landet i Thailand, hvor vi skal slappe af til den 12. januar, hvor vi flyver til Danmark (lander den 13. januar). Og det er bare det dejligste hotel, vi bor på. Vi har alligevel prøvet en del gode hoteller i tidens løb, men det her hotel slår dem alle. Måske bliver der senere tid til at lægge lidt billeder op af hotellet, men ellers må I se dem, når vi kommer hjem.

Glæder os meget til at se jer alle igen.

Fra vestkyst til østkyst

Sydøen - Den store turPosted by Nicholas Fri, December 18, 2009 21:58:20

Den 6. december ankommer vi til Queenstown; en smukt beliggende by med mange fristelser. En tur med gondolen gav et godt overblik over byen:

– kombineret med lidt sjov gocart kørsel ned af bjerget.


Også her lykkedes det os at finde et skønt sted at overnatte lidt uden for Queenstown.

Dagen efter tog vi på en spændende udflugt med guide, der først kørte os i 4-hjulstrækker af Skippers Road (en gammel, meget stejl og meget smal vej, der førte ind i et guldgraverområde) til Shotover River, hvor en jetboat ventede os.

Og så gik det over stok og sten – eller skal vi hellere sige over vand – ned af floden, hvor Wenky ventede os med kaffe. Wenky er 4. generation af en guldgraverfamilie, bosat i et område, hvor der stadig hyppigt bliver fundet store guldklumper. Vi blev instrueret i guldgraverteknikken, og det lykkedes Nicholas, som den eneste, at finde et par flager!!!


I Queenstown fik vi også mulighed for at besøge en fårefarm og lære om fårehundes teknik, fåreklipning, og børnene fik lov til at fodre får, hjorte, voldsomt behårede køer mm.


Og Nicholas fik lov til at Bungy jumpe. Det blev ved Kawarau-bridge, hvor bungyjump blev "født".


Efter det vilde byliv gik turen igen ud i naturen. Først via Mirror Lake til Milford Sound.

Overalt i dette område voksede der lupiner i tusindvis. Er de ikke smukke – vi skal vist have sået et par lupiner hjemme i vores forhave.


Ved Milford Sound havde vi booket en overnight cruise med et gammelt skib (det blå skib i baggrunden). Vi var heldige med vejret, da det oftest regner her. Men bølgerne slap pigerne dog desværre ikke for. Her sejler vi med skibets mindre båd rundt i fjorden.


Fra Milford gik turen sydøst på til Dunedin – et par dage i dyrenes tegn. Vi kom helt tæt på pingviner, albatrosser og sæler. En aften, da vi camperede for natten, så vi til vores store overraskelse, at der nedenfor klippen boede en kæmpe flok sæler, som vi kunne komme helt tæt på. På klipperne længere ude i vandet kunne vi se pingviner.

Der er sådanne oplevelser, der sætter sig på nethinden – at man uden store forventninger overrasket af dyr på nær hold eller skønne naturscener. Som eksempel på en skøn naturoplevelse kan nævnes Lake Tekapo. Vi havde troet, at vi skulle overnatte ved en lille sø, og se, hvad der ventede os:


Dette billede er taget ved alteret inde i kirken. Tænk sig at være præst her. Farverne var utrolige. Vi overvejede et kort øjeblik om ikke det var her man skulle slå sig ned.....

Derefter gik turen op af østkysten til Christchurch – forbi boulders (kæmpe runde sten - også kaldt djævlens marmorkugler)

Christchurch er en hyggelig engelskpræget by med en dejlig park med en botanisk have, væksthus og en super legeplads. En hel dag blev brugt her i dejlig solskin og 24 grader.

Ja, det er julestjerner!

En hel dag blev også brugt i tog – træt af at køre i bil tog vi den tranzalpine togtur fra Christchurch mod Greymouth. Med store forventninger til denne togtur blev vi lidt skuffede (vi så ikke scenerier, vi ikke havde set tidligere på denne tur) så vi besluttede os for at stå af midt i det hele – i en lille flække i midten af ingenting – i stedet for at sidde 8 timer i et tog. Det krævede, at togføreren ville stoppe her (i Moana), da der ikke var andre passagerer, der skulle af. Lidt vovet, da det til at begynde med så ud som om, at det ikke engang var muligt at få lidt frokost her. 3 timer i en forladt by? Det viste sig heldigvis, at en lille kro havde åben, og da vi har nogle af de eneste gæster, blev vi kørt rundt i området af krofatter, der gav en personlig sightseeing.


Og nu er vi så ankommet til Hanmer Springs på vores vej mod Kaikoura, hvor vi skal på hvaltur den 20. December, inden vi sejler til Nordøen den 22. december. Hanmer Springs, der er omgivet af bjerge, er kendt for sine termiske pools (pools varierende fra 29 til 41 grader), som vi selvfølgelig har benyttet i dag den 18. december – i fuld sol.

Har hørt det er snevejr i Danmark – håber I får en hvid jul. Nicholas fik i øvrigt startet op på sin løbetræning igen og fabler nu om den næste maraton….

Så vi nyder stadig livet og oplever en masse (kan næsten ikke kapere mere), men Ingid vil nu gerne snart lege med sine gode veninder igen. Julestemning er vi ikke rigtig i. Det må vente til næste år. Et juleoptog i Hanmer Springs og en efterfølgende snak med julemanden mindede os et kort øjeblik om, at det snart er jul

Endelig tusind tak til de af jer, der sender mails – det er hyggeligt at følge lidt med herudefra.

Action packed pee-wee

Sydøen - Den store turPosted by Nicholas Sat, December 05, 2009 10:03:58

Så er der nyt fra vores rejsen rundt her i New Zealand. Vi har nu været på Sydøen i et par uger, og her er virkelig ufatteligt meget at kaste sig over. Et sandt tag-selv-bord for adrenlin-junkies, vandretyper, naturentusiaster, fugleelskere.....

Vi startede vores færd rundt på sydøen med en tur over Marlborough Sounds og Nelson til Abel Tasman. Fantastisk område, hvilket også New Zealænderne synes. Vi kan kun sige, at vi er glade for, at vi var der, mens der endnu var lavsæson. Vi vandrede, red og sejlede. Vi kunne smide tonsvis af billeder på bloggen, men det må de mest vedholdende af jer finde på skydrive, når vi får oploadet. Her et enkelt billede fra vores vandre tur på 7,7 km:

Ingrid var umådelig stolt over at klare de 7,7 km., hvilket jo egentlig også er ret godt gået af en pige på 4½ år. Men som hun selv siger: "Siri og mig er det bedste i Kahytten til at gå!" (dog ikke noget forældrene mærkede til derhjemme, hvor pladsen på fars skuldre eller mors arm normalt er den foretrukne)

Vi vandrede i øvrigt med familien Markman, som vi støder på on-off, da alle jo mere eller mindre rejser samme rute rundt i landet. Det er faktisk rigtig hyggeligt - også for ungerne, som synes det er fedt med nye legekammerater.

I Abel Tasman fik vi i øvrigt set et fantastisk delfin-show fra vores båd, hvor en flok legesyge delfiner hoppede og sprang foran os, som var de betalt for det. Vi spottede også et par sæler, stingrays samt flere af NZ's sjældne fugle. Det mest spændende var dog nok at trave rundt i den tudsegamle regnskov, som formentlig er det vi på kloden har, der er tættest på det, som dinosaurerne vadede rundt i for mange hundrede-tusinde år siden. Tætte bregner, gamle krogede træer.... Vi overnattede i øvrigt i Nationalparken i en lille hytte, men det er en helt anden historie....

Efter Abel Tasman kørte vi over Takaka-bjergene til Farewell Spit længst mod Nordvest. Et kæmpe område udelukkende af sand og bjerge. Meget flot og imponerende.

Det vildeste var dog nok vores ridetur. Vi troede, det skulle være en lille hyggetur, da programmet skrev, at turen var til familier med børn fra 4 år. Det viste sig at være en noget sindsoprivende tur i et afsændigt blæsevejr, på smalle stejle bjergskråninger mod en smuk bjergtop med udsigt over hele området. Både ungerne og jeg (den hesteforskrækkede Nicholas) fik hver vores fuldvoksne hest at styre. Billedet nedenfor er kun en forsmag på, hvad der ventede os. På det stejle stykke havde selv ikke Louise - den erfarne rytter - overskud til at fotografere.

Området Golden Bay bød også på en række mere børnevenlige oplevelser: Klapning af dyr i en dyrepark, fodring af vilde ål ved en flod,

samt ikke mindst ungernes første fiskeoplevelse. Stort at fange sin egen laks, for bagefter at fortærre den til aftensmad:

Herefter gik det mod Syd: Franz Josef og Fox Glacierne var næste mål. De første par dage bød på blandet vejr, så tiden blev fordrevet med lidt hotpool samt en tur på quadbikes. Lige noget for drengene:

Masser af mudder og vand. Jeg (Nicholas) var faktisk ganske stolt over, at Gustav og jeg var dem i gruppen, der var mest tilsølet. Selvom vejret aldrig blev helt optimalt til en helikoptortur, så var forholdene dog ok i onsdags. Da det var noget vi alle havde talt om hjemmefra - at det kunne være fedt - så tog vi chancen. Og vi blev ikke skuffede. En flyvning rundt om både Franz og Fox samt en landing undervejs var en kæmpe oplevelse for alle.

Efter Franz Josef og Fox kørte vi sydover gennem det smukkeste landskab. Her overnatter vi inden turen fortsætter mod syd:

Vi så Pancake Rocks, Blow Holes, gjorde stop i Haast og passerede Haast Passet inden vi landede her i Wanaka - lige nord for Queenstown. Her har vi taget 3 slapper-dage med høj solskin, 27 grader og tid ved poolen. Næste stop på turen var egentlig lidt bungy-jumping i Queenstown, men da jeg (Nicholas) har fået ondt i ryggen efter at have udført den svære numse-knæ kombination på campingpladsens trampolin, ligger vi nok ruten en smule om. For hoppes skal der. Det betyder at dagen i morgen nok står på lidt gammel guldgraverby (og noget kørsel som sædvanlig)