Lundfamiliens rejseblog

Lundfamiliens rejseblog

Rejseblog for lundfamilien

Familien Lund består af Ingrid, Gustav, Louise og Nicholas. Vi vil løbende smide billeder, oplevelser og historier fra vores ture og rejser ind på denne blog. Anledningen er selvfølgelig vores store tur i 2009-2010, men vi vil allerede nu øve os på vores tur til Mallorca.

Vi håber at I vil bruge denne blog - og også meget gerne sende et par kommentarer.

Vil du se alle vores billeder fra de enkelte ture som diasshow så gå til vores windows-live site:

Auckland - Den store tur

Cook-øerne 3 (Rarotonga) - Den store tur

Cook-øerne 2 (Aitutaki) - Den store tur

Cook-øerne 1 (Rarotonga) - Den store tur

Thailand - Den store tur

Mallorca

Samoa
Nb: Vi skyper under navnet lundfamilien

Aitutaki

Cook-øerne 2 - Den store turPosted by Nicholas Mon, November 02, 2009 09:14:53

I en lille og eksotisk lufthavn modtages vi med blomsterkranse.

Aitutaki er en grøn, frodig og uspoleret ø med flotte blomster og palmer omgivet af de dejligste laguner med helt klart turkist vand.
Vi skal nu tilbringe den næste uge i en træhytte på stranden under nogle palmer med en dejlig udsigt ud over havet.

En udsigt der et par dage efter skulle vise sig at blive endnu bedre – fra terrassen så vi pludselig en flok hvaler svømme forbi. Den eneste lyd, der kunne høres, var lyden af en kokosnød, der tilfældigt faldt ned fra et træ. Omtrent samtidigt mærker vi en stille rysten under vores fødder – et jordskælv. En dag falder der aske ned overalt omkring os. Vi opdager, at der er udbrudt en brand på skråningen lige bag vores hytte. Vi føler os pludselig meget tæt på naturen og dens kræfter – tænk sig tsunamialarm, jordskælv, hvalbesøg og en steppebrand inden for et par dage. De lokale tager det imidlertid fuldstændig afslappet. ”Ja ja, det er jo hvad der sker. Vi kan alligevel ikke gøre noget” synes holdningen at være. Måske er det også grunden til at ingen synes at interesse sig for vejrudsigter. I modsætning til endags-turisterne fra Rarotonga, der kun har en dag til at udforske lagunen.

Stranden bruges hyppigt såvel om dagen som om aftenen. Gåture er altid interessante – et søpindsvin, en søstjerne, søpølser der tisser, moræner, nye skaller og konkylier, krabber og fisk dukker op og undersøges. Og stranden er smuk på alle tider af døgnet.

Når mørket har sænket sig, optræder børnene med forestillinger for os, laver opgavebøger og læser. Skønt at undvære et fjernsyn og en computer. Det er en gave at opleve, hvor gode børnene er til at finde på og lege sammen, og dejligt at mærke, hvor glade de er for hinanden. Tænk sig at finde på at lege fangeleg med guldsmede.
Vi opdager hurtigt, at det er nødvendigt at anskaffe os nogle scootere for at kunne komme omkring på øen (der skal jo købes mad!). Børnene sættes fast på os med nogle tørklæder, og så kører vi ellers bare på opdagelse. Vi har aldrig set et sådant sted – stort set ingen butikker, men til gengæld møder vi på vores vej mange høns, grise, geder og kæmpekrabber. Det hele er så lokalt og uspoleret.


Steder er terrænet så ufremkommeligt, at vi lader scooterne stå og vandrer i stedet. Her er vi på vej op på Aitutakis højeste punkt med udsigt ud over hele Aitutakis mange smukke øer. Billederne snyder, da farverne i virkeligheden er mere intense, og vandet er mere turkist, end billederne formår at vise!!


Det lykkedes dog Ingrid at finde en lille butik, hvor hun kunne bruge lidt lommepenge.


Vi opdager, at det flotteste sted at bo er ved Ootu Beach – det skal også prøves. Så den sidste uge bor vi der. En anden fordel ved dette sted er spændingen ved at fange kæmpekrapper og derefter forsøge at holde dem. Se en modig dreng.

Helt unikt ved dette sted er de mange sandbanker og små øde øer, man kan gå ud til.
Efter en god gå- og svømmetur til øen i baggrunden (på billedet nedenfor), hvor vi pludselig blev overrasket af en 1 ½ m. stor fisk der svømmede forbi os, belønnes vi alle med is og kaffe på en cafe med en noget anderledes udsigt end normalt!


Og så bades der, laves sandslotte……..i en uge, mens forældrene for pløjet sig gennem 2/3 af Stieg Larsons trilogi, som aldrig er blevet læst derhjemme. Højdepunktet er dog sejlturene rundt til de mest smukke øde øer

Og er man træt af at bade, kan man jo lige gå sig en tur, som Louise gør her


Undervejs blev der også mulighed for at fodre fisk og studere Nicholas med snorkel!


Alt i alt har vi det super godt og nyder hinandens selskab, børnene stortrives

og vi slapper af til den helt store guldmedalje.

Vi laver så lidt, at vi er begyndt at overveje, om det er sundt, eller man faktisk bliver dummere af at have så lav hjerneaktivitet!! (Men lidt bliver der da tænkt, som når Ingrid f.eks. undrer sig over vores skygger, der er skrumpet, siden vi folod Danmark).

Men smukt det er her.