Lundfamiliens rejseblog

Lundfamiliens rejseblog

Rejseblog for lundfamilien

Familien Lund består af Ingrid, Gustav, Louise og Nicholas. Vi vil løbende smide billeder, oplevelser og historier fra vores ture og rejser ind på denne blog. Anledningen er selvfølgelig vores store tur i 2009-2010, men vi vil allerede nu øve os på vores tur til Mallorca.

Vi håber at I vil bruge denne blog - og også meget gerne sende et par kommentarer.

Vil du se alle vores billeder fra de enkelte ture som diasshow så gå til vores windows-live site:

Auckland - Den store tur

Cook-øerne 3 (Rarotonga) - Den store tur

Cook-øerne 2 (Aitutaki) - Den store tur

Cook-øerne 1 (Rarotonga) - Den store tur

Thailand - Den store tur

Mallorca

Samoa
Nb: Vi skyper under navnet lundfamilien

Fra vestkyst til østkyst

Sydøen - Den store turPosted by Nicholas Fri, December 18, 2009 21:58:20

Den 6. december ankommer vi til Queenstown; en smukt beliggende by med mange fristelser. En tur med gondolen gav et godt overblik over byen:

– kombineret med lidt sjov gocart kørsel ned af bjerget.


Også her lykkedes det os at finde et skønt sted at overnatte lidt uden for Queenstown.

Dagen efter tog vi på en spændende udflugt med guide, der først kørte os i 4-hjulstrækker af Skippers Road (en gammel, meget stejl og meget smal vej, der førte ind i et guldgraverområde) til Shotover River, hvor en jetboat ventede os.

Og så gik det over stok og sten – eller skal vi hellere sige over vand – ned af floden, hvor Wenky ventede os med kaffe. Wenky er 4. generation af en guldgraverfamilie, bosat i et område, hvor der stadig hyppigt bliver fundet store guldklumper. Vi blev instrueret i guldgraverteknikken, og det lykkedes Nicholas, som den eneste, at finde et par flager!!!


I Queenstown fik vi også mulighed for at besøge en fårefarm og lære om fårehundes teknik, fåreklipning, og børnene fik lov til at fodre får, hjorte, voldsomt behårede køer mm.


Og Nicholas fik lov til at Bungy jumpe. Det blev ved Kawarau-bridge, hvor bungyjump blev "født".


Efter det vilde byliv gik turen igen ud i naturen. Først via Mirror Lake til Milford Sound.

Overalt i dette område voksede der lupiner i tusindvis. Er de ikke smukke – vi skal vist have sået et par lupiner hjemme i vores forhave.


Ved Milford Sound havde vi booket en overnight cruise med et gammelt skib (det blå skib i baggrunden). Vi var heldige med vejret, da det oftest regner her. Men bølgerne slap pigerne dog desværre ikke for. Her sejler vi med skibets mindre båd rundt i fjorden.


Fra Milford gik turen sydøst på til Dunedin – et par dage i dyrenes tegn. Vi kom helt tæt på pingviner, albatrosser og sæler. En aften, da vi camperede for natten, så vi til vores store overraskelse, at der nedenfor klippen boede en kæmpe flok sæler, som vi kunne komme helt tæt på. På klipperne længere ude i vandet kunne vi se pingviner.

Der er sådanne oplevelser, der sætter sig på nethinden – at man uden store forventninger overrasket af dyr på nær hold eller skønne naturscener. Som eksempel på en skøn naturoplevelse kan nævnes Lake Tekapo. Vi havde troet, at vi skulle overnatte ved en lille sø, og se, hvad der ventede os:


Dette billede er taget ved alteret inde i kirken. Tænk sig at være præst her. Farverne var utrolige. Vi overvejede et kort øjeblik om ikke det var her man skulle slå sig ned.....

Derefter gik turen op af østkysten til Christchurch – forbi boulders (kæmpe runde sten - også kaldt djævlens marmorkugler)

Christchurch er en hyggelig engelskpræget by med en dejlig park med en botanisk have, væksthus og en super legeplads. En hel dag blev brugt her i dejlig solskin og 24 grader.

Ja, det er julestjerner!

En hel dag blev også brugt i tog – træt af at køre i bil tog vi den tranzalpine togtur fra Christchurch mod Greymouth. Med store forventninger til denne togtur blev vi lidt skuffede (vi så ikke scenerier, vi ikke havde set tidligere på denne tur) så vi besluttede os for at stå af midt i det hele – i en lille flække i midten af ingenting – i stedet for at sidde 8 timer i et tog. Det krævede, at togføreren ville stoppe her (i Moana), da der ikke var andre passagerer, der skulle af. Lidt vovet, da det til at begynde med så ud som om, at det ikke engang var muligt at få lidt frokost her. 3 timer i en forladt by? Det viste sig heldigvis, at en lille kro havde åben, og da vi har nogle af de eneste gæster, blev vi kørt rundt i området af krofatter, der gav en personlig sightseeing.


Og nu er vi så ankommet til Hanmer Springs på vores vej mod Kaikoura, hvor vi skal på hvaltur den 20. December, inden vi sejler til Nordøen den 22. december. Hanmer Springs, der er omgivet af bjerge, er kendt for sine termiske pools (pools varierende fra 29 til 41 grader), som vi selvfølgelig har benyttet i dag den 18. december – i fuld sol.

Har hørt det er snevejr i Danmark – håber I får en hvid jul. Nicholas fik i øvrigt startet op på sin løbetræning igen og fabler nu om den næste maraton….

Så vi nyder stadig livet og oplever en masse (kan næsten ikke kapere mere), men Ingid vil nu gerne snart lege med sine gode veninder igen. Julestemning er vi ikke rigtig i. Det må vente til næste år. Et juleoptog i Hanmer Springs og en efterfølgende snak med julemanden mindede os et kort øjeblik om, at det snart er jul

Endelig tusind tak til de af jer, der sender mails – det er hyggeligt at følge lidt med herudefra.


Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Christina Sun, January 03, 2010 22:04:01

Hej alle fire.. Jeg vil lige ønske jer alle en rigtig glædelig (bag)jul og håber at I er kommet godt ind i det nye år. Bedre sent end aldrig, men har været på juleferie i to uger, så har ikke været på computeren. Håber at I mærkede lidt julestemning nede i varmen. Som I sikkert ved har vi haft en ufattelig kold jul herhjemme i Danmark, med masse af sne (som er væk igen). Har fulgt lidt med i jeres fantastiske rejse de sidste måneder, og hvor ser det bare skønt ud. Bliver jo helt misundelig på alle de oplevelser I får, men er glad på jeres vegne:) Min juleferie er ved at være forbi, i morgen kl 05.40 ringer mit ur og så starter jeg på den sidste måned i praktikken. Underligt at det snart er slut, tiden flyver afsted, men det kender I sikkert alt til. Pas godt på jer selv og nyd den sidste tid på jeres rejse. Mange hilsner og tanker fra Christina/barnepigen:)